DIN 2503 og DIN 2501 er begge standarder fastsat af Deutsches Institut für Normung (DIN), det tyske institut for standardisering, som specificerer flangedimensioner og materialer til rørfittings og tilslutninger.
Her er de primære forskelle mellem DIN 2503 og DIN 2501:
Formål:
- DIN 2501: Denne standard specificerer dimensioner og materialer til flanger anvendt i rør, ventiler og fittings til nominelle tryk fra PN 6 til PN 100.
- DIN 2503: Denne standard dækker lignende aspekter, men er specifikt fokuseret på flanger til svejsehalsforbindelser.
Flangetyper:
- DIN 2501: Dækker forskellige typer flanger inklslip-on flanger, blinde flanger, svejsehalsflanger, ogpladeflanger.
- DIN 2503: Fokuserer primært på svejsehalsflanger, som er designet til højtryksanvendelser og kritiske driftsforhold, hvor der er svære belastningsforhold.
Tilslutningstype:
- DIN 2501: Understøtter forskellige typer forbindelser, herunder slip-on, svejsehals og blindflanger.
- DIN 2503: Specielt designet til svejsehalsforbindelser, som giver en stærk og tæt forbindelse velegnet til højtryks- og højtemperaturapplikationer.
Trykvurderinger:
- DIN 2501: Dækker en lang række trykklassificeringer fra PN 6 til PN 100, velegnet til forskellige trykkrav i rørsystemer.
- DIN 2503: Selvom DIN 2503 ikke eksplicit definerer trykklassificeringer, bruges svejsehalsflanger ofte i højtryksapplikationer, hvor trykklassificeringerne kan variere baseret på materiale- og designspecifikationerne.
Design:
- DIN 2501: Giver specifikationer for forskellige designs af flanger, herunder forhøjede flade, flad flade og ringtype samlingsflanger.
- DIN 2503: Fokuserer på svejsehalsflanger, som har et langt tilspidset nav, hvilket letter jævn flowovergang fra rør til flange og giver fremragende strukturel integritet.
Ansøgninger:
- DIN 2501: Velegnet til en lang række applikationer i industrier som olie og gas, kemisk behandling, vandbehandling og andre, hvor der anvendes rørsystemer.
- DIN 2503: Foretrukken til kritiske applikationer, hvor højtryks- og højtemperaturforhold forekommer, såsom i raffinaderier, petrokemiske anlæg, elproduktionsanlæg og offshore-installationer.
Samlet set, mens begge standarder omhandlerflangerfor rørfittings er DIN 2501 mere generel i sit omfang, og dækker forskellige typer flanger og forbindelser, hvorimod DIN 2503 er specielt skræddersyet til svejsehalsflanger, der ofte bruges i højtryks- og kritiske serviceapplikationer.
Indlægstid: 27. marts 2024